I dag er det

et halvt år siden, at min lille stærke elskede dreng trak vejret for sidste gang og døde i armene på sin far.

et halvt år siden, at jeg vaskede mit døde barn, gav ham tøj på og sov med ham ved min side.

et halvt år siden, at vi måtte ringe til alle vores aller nærmeste og fortælle dem at vores og deres liv var for evigt forandret.

et halvt år siden, at vi begyndte at leve i ingen tid.

et halvt år siden, at billeder og minder begyndte at fylde mere end fysisk kontakt.

et halvt år siden at Valter stoppede med, at blive ældre og jeg begyndte at scanne alle andre jævnaldrende og forestille mig ham kunne og gøre det samme.

et halvt år siden, at jeg oplevede alles værste mareridt.

et halvt år siden, at Malte mistede sin bedste ven og største beundre og nu siger ting som "Jeg tror jeg ville elske verden mere, hvis Valter ikke var død"

et halvt år siden, at jeg for alvor mærkede vigtigheden af et godt netværk der griber og tør være.


I dag er bare en dag som alle andre, fyldt med sorg, savn, minder og et rungende "HVORFOR?"

1.august 2017

1. februar 2018

1. august 2018