Hvad der fylder lige nu...

- Jeg øver mig voldsomt meget på at være sammen med mennesker lige nu. Det er hårdt, men alle siger jeg skal.

- Jeg har det aller aller bedst der hjemme.

- Jeg er ulykkelig helt ind i kroppen. Jeg har ondt i brystet og gråden kravler så tit op i min hals og sidder der, når jeg...

ser billeder af Valter
går ind på hans værelse
hører, at Malte går ind på Valters værelse og græder
når Malte siger, at han ønsker sig tvillinger i min mave og den ene skal ligne Valter og den anden lille nye kusine Vilja
når jeg må melde afbud til samme kusines barnedåb, fordi der vil være alt for mange følelser sammen med alt for mange mennesker
når jeg ser børn på samme alder som Valter da han døde og som han ville have været nu
når jeg dagligt indser, at han ikke kommer tilbage
når jeg skal ud af døren
når jeg skal sove

-At min krop er så belastet efter de sidste to år, at jeg stadig ikke er udhvilet når jeg vågner og at min energi kun rækker til job og så lidt Henrik og Malte.

- Når jeg finder ud af, at den sorg der fylder meget, åbenbart har en udløbsdato og kender jeg ikke den, kan kommunen ikke hjælpe mere. Så går det i første omgang ud over mit jobs økonomi og i sidste ende vores egen.

- At jeg i foråret tænkte, at det ikke kunne blive værre, men at jeg nu skal forholde mig til ovenstående lov, der forringer min situation og at jeg for en måned siden var gravid, helt uden hormoner og utallige scanninger fra læger, og at jeg nu ikke er gravid mere og aborterede i min første uge på arbejdet.

- At jeg er så uendelig træt af at blive sparket til og hele tiden bare må rejse mig op igen, være stærk og leve videre.

- At vi næsten ikke har lavet mad de sidste tre uger, fordi fryseren har været fyldt med mad der bare skulle varmes op💙

- At jeg stadig har min skønne, dejlige, livlige og kærlighedshungrende Malte og Henrik som jeg ikke kunne leve uden.