At jeg har mistet mit barn, har gjort, at jeg også har mistet noget andet.

Jeg har skrevet nedenstående besked til nogle af mine veninder. Da jeg mistede Valter, mistede jeg også en del af mig selv, som har gjort, at jeg har ændret mig. Ting jeg har glædet mig til, har set frem til og som har givet mig energi, gør det ikke mere. Jeg ved godt jeg er undskyldt og mine veninder er forstående og søde, men det gør mig alligevel trist. 

Kære damer 

Jeg har brug for at skrive denne besked til jer. Ville ønske jeg var i lidt bedre tid og havde sent et rigtig brev. Beskedformatet bliver lidt upersonligt synes jeg. 

Jeg skriver til jer, fordi jeg synes, at I er dem jeg har svigtet mest siden Valter døde. Jeg har brug for at I ved, at det ikke er personligt jer og ikke et helt bevidst valg. Det er blevet sådan og det er der nok flere grunde til. Det ene grund er nok, at den måde jeg før har været en del er flokken på, er mest i den store gruppe og ikke så meget på to mandshånd. Jeg har fået det rigtig svært ved at være mange sammen og derfor vælger jeg tit det fra. Mit hjerte blev knust den dag Valter døde og det ændrede mig for altid. Jeg er ikke den samme mere. På den ene side, er det så svært at acceptere, at alt det der gav mig energi før og gjorde mig glad, ikke gør det mere. Mit sociale behov er meget lille nu og det står i skærende kontrast til hvordan jeg havde det før. På den anden side har jeg accepteret, at mit liv er forandret og at jeg er forandret. Døden havde den konsekvens for mig og der er noget andet der fylder nu. En anden grund er, at flere af jer har fået et eller to børn siden Valter døde. Jeg skammer mig over, at det betyder noget for vores relation og det er ikke sådan jeg ønsker det skal være. Nu vil I sikkert indvende, at det forstår I godt og at det er helt i orden. Men jeg er oprigtig ked af, at det er sådan jeg har det. Jeres børnerigdom og babylykke minder mig om, alt det jeg ikke har og har mistet. Jeg ved godt I ikke er lykkelige bare fordi I har mange børn og fået en baby, men jeg ville give alt for en søvnløs nat sammen med Valter. Jeg prøver, at fokusere på alt det jeg har, Malte og Henrik, at jeg har mere end mange andre, men lige nu kan det ikke trylle al misundelsen væk. Jeg tænker på jer og ønsker jer alt det bedste. Jeg ved at I er forstående, søde og betænksomme, så I behøver ikke svare på beskeden, måske jeg mest skrev den for min egen skyld.

Knus Mette