tirsdag den 22. november 2016

1. Besøg på Rigshospitalet

Sidder i bilen på vej hjem fra vores første besøg på Rigshospitalet. En lidt blandet oplevelse...

I torsdags fik vi afvide, at vi lige blev nødt til at forlænge turen med en dag, for ham vi skulle snakke med skulle noget akut..."om det gjorde noget?" Nej da,  vi tager bare begge en fridag mere - det kan nærmest ikke betale sig at gå på arbejde mere;)

Det viser sig, at der bare er alt for mange mennesker og afdelinger der skal noget ift. Lillebror. Vi fik lidt på fornemmelsen, at de ikke snakker så meget sammen og helt ved hvad de andre siger... Fødselslægen snakkede nærmest kun om igangsætning og hjertelægen sagde i dag, at det ville de helst undgå...tror bare konklusion bliver, at vi må se hvad der sker.

En ting vi begge synes var dejligt, er at de ikke pylrer, men at de egentlig bare siger tingene som de er. F.eks. "Man kan jo også få en hjerneskade, men det sker ikke så ofte mere, det var meget værre for 20 år siden" De er alle sådan rimlig optimistiske og snakker alle sammen om, at han nok ikke kommer til at spille så meget fodbold, men så må han jo bare spille play station - (der foreslog jeg musik istedet;) ) Så de snakker alle om hans fremtid - og det er noget mere optimistisk end de tanker jeg selv har gået med.

Hjertelægen Niels sagde noget interesant i dag. Det viser sig, at når forældre i Norge og England får den besked som vi har fået "vælger de livet frem for abort", hvorimod i Danmark er det mere modsat...man har prøvet at undersøge om det er de danske læger, der snakker mere om muligheden for en abort end de engelske og norske, men det var ikke tilfældet. Så det ligger desværre nok bare i den danske mentalitet...den er nok lidt sværre at ændre end lægernes snak på hospitalerne.

Af andre positive ting, så lyder det til at jeg kan få lillebror op til mig inden de kører ham væk - det håber jeg meget på kommer til at ske. Vi får måske lov til at bo på Ronald Mc Donald huset, hvor der er gode forhold og hvor vi sagtens kan have Malte med - både før og efter.

Så lige dele afklarede og forvirrede tror jeg vi er... så vi tager det som det kommer og satser på at nogen har styr på det;)