Mens vi venter

Jeg husker "Mens vi venter" fra da jeg var barn. Juleaftensdag var lang - rigtig lang. Derfor var det dejligt, at DR havde fyldt programfladen ud med TV til børn, så tiden ikke føltes helt så lang.

Det har netop været jul igen, men jeg har ikke ventet på julen. Jeg venter heller ikke på nytår, eller på min fødselsdag i begyndelsen af det nye år. Jeg venter på min dreng. En dreng som vi har kæmpet rigtig meget for at få, og som vi glæder os rigtig meget til at møde og lære at kende. En dreng som fra fødslen er bagud på point, og som skal kæmpe rigtig meget for, at komme til halvleg, og fortsat have mulighed for at vinde kampen. En dreng som jeg vil elske lige så meget som resten af min familie, men som også fører mig igennem den største rutsjetur i mit liv.

Det er små 4 måneder siden vi fik nyheden om hjertefejlen. En forventet rutinescanning blev til noget helt andet, og min verden brast sammen, som den efterhånden har gjort det mange gange sidste små 10 år. Uvisheden er ulidelig. Jeg lever af, at kunne sætte to streger under de beregninger jeg laver til kunderne på arbejdet. De to streger kan jeg ikke sætte her. Jeg aner ikke hvad de næste 2-3 måneder bringer. Faktisk aner jeg ikke hvad resten af mit liv bringer, og det er vi jo faktisk ikke nogen der gør. Men det faktum, at jeg ikke ved hvordan det kommer til at gå med min dreng, er ikke til at holde ud. Det gør mig bange. Rigtig bange! Bange for jeg ikke får lov til at beholde ham i ret lang tid. Bange for hvordan han er/bliver, hvis jeg får ham med hjem. Bange for hvordan jeg reagerer igennem forløbet på sygehuset, og for hvordan jeg reagerer overfor min familie og venner men i særdeleshed Malte. Der er ellers ikke meget jeg er bange for, men alvorlig sygdom og hospitaler får frygten op i mig. Måske fordi de har fyldt så meget i min familie i mange år...

Jeg håber jeg kan være i det. Jeg håber jeg kan være der for Mette og Malte, og give min nye dreng al den kærlighed og omsorg som han har brug for. Jeg håber også vi får lov til at være en familie på 4 i vores nye hus. Jeg håber jeg kommer til at spille Playstation med begge mine drenge, og tage dem med på stadion og på en stadionplate. Det er svært helt at bevare optimismen hele tiden, og jo tættere vi kommer på fødslen, bliver tvivlen større. Mette har tidligere givet udtryk for, at vi oplever stor opbakning på sygehusene. Det er befriende at opleve, at de ikke lever i den frygt som vi gør, og på en eller anden måde får os til at tro på, at det rent faktisk kan gå godt.

Jeg skal være far igen, og det kan ingen tage fra mig. Jeg ønsker så blot det skal være et langt far/søn forhold. Det er vel ikke for meget at ønske...

/Henrik

Om jeg nyder min barsel?

Ja og nej...

Det er rart at kunne tage det med ro fysisk og ikke have så dårlig samvittighed overfor arbejdet...men hvor er der dog meget tid til at tænke. Det er så kontrastfyldt at gå rundt her i den sidste del af en barsel - og så tæt på jul og bare være ked af det og i dårligt humør. Folk der ikke kender til vores udfordringer, synes jo bare det må være så fantastisk - barsel og så i december...og bare det var.

Men der er ting der gør mig glad:

- Når vi er nødt til at sige nej tak til hjælp til at flytte, fordi så usandsynligt mange mennesker har tilbudt at hjælpe.

- Når bekendte og folk vi ikke kender, tilbyder overnatning til vores evt. gæster i KBH.

- Når min søsters ungdomsforening tilbyder at komme med mad til os når vi er indlagte.

- Når min tante bager for os.

- Når vi oplever, at vi har et kæmpe netværk der bare står på skuldrene af hinanden for at hjælpe os med det ene eller det andet.

- Brunchtur med de søde damer i min familie - uden børn;)

- Når en veninde bruger sin omsorgsdag på en spatur med en og det bare var det der var brug for.

- Når Henrik ordner 1000 ting i forhold til flytningen og jeg kun behøver at finde mit nem ID.

- Når Malte trives, og synger, og leger, og tager tøj på selv, og gør som jeg siger, og kysser og krammer sine venner i børnehaven og kysser mig.

- Når jeg tænker på, at vi snart flytter ind i et dejligt hus tæt på legekammerater og gode mennesker.

Så det skal nok gå alt sammen - men det havde det ikke gjort uden hjælp - så TAK og glædelig jul!

Barsel

Så er min barsel startet og jeg har glædet mig. Jeg har været ret svingende på arbejdet ift. tilstedeværelse og det har været lidt svært at acceptere - for mig selv. Så det bliver dejligt ikke at skulle have dårlig samvittighed mere.

Der er mange der selvfølgelig spørger hvordan jeg har det og i lang tid har jeg egentlig kunnet svare, at jeg har det fint. Chokket havde lagt sig og hverdagen var fin. Men nu kan jeg godt mærke, at jeg bliver presset længere og længere op i det hjørne der hedder et sygt barn, indlæggelse, en masse uvished, måske sorg og en masse frustration. Og lige nu ville jeg bare sådan ønske jeg var gået på en hel normal barsel og at den livlige dreng jeg har inde i maven var helt rask. Hvor ville jeg bare ønske, at jeg kun skulle forholde mig til, om der var  nok tøj til ham, hvor hans pusleplads skulle være og om vi skulle købe en af de smarte klapvogne.
Jeg kan begynde at mærke, at den misundelse jeg troede jeg havde gemt langt væk, sniger sig på igen. Det vrimler med folk der skal skal have barn nr. to eller tre Og udefra virker det som om det er gået ret nemt med at få dem. Vores kirke vrimler med babyer og runde maver -   og så vidt jeg ved, er de heldigvis fyldte med raske børn - og hvor ville jeg bare ønske min mave også var det. Vi mennesker kan klare så meget selv, men nogle gange kommer vi til et punkt hvor vi bare er magtesløs. Lægerne kan prøve at redde ham og ordne hans hjerte, men de kan intet love og de kan ikke forudse hvad der kommer til at ske med vores dreng. Det er her vi kristne ber eller tro på, at Gud er med uanset hvad der sker. Jeg ber til Gud om overlevelse til vores søn, om at han sejrer over døden, at han er en fighter og om at han får et langt liv. Jeg ber om, at Henrik, Malte og jeg kan finde ud af at være en familie uanset hvad der sker.

Jeg tror det hele blev virkeligt for mig igen, fordi jeg kunne ligge arbejdet til side - nu skal der kun være plads til flyttekasser, forberedelser og en god og hyggelig december for Malte.

Sov godt!