Opslag
Jeg er cyklet hen til Valter i dag og på vej herud kan jeg fornemme, at der nok har været konfirmation i kirken. Der kommer den ene fine bil efter den anden, en traktor og en bil pyntet med balloner og flag, der dytter helt vildt. Jeg tager bagindgangen til kirkegården og bliver så ked af det, for Valter bliver aldrig en glad og stolt konfirmand og det slår mig helt ud og minder mig om, at der er så mange ting Valter aldrig skal eller kommer til. Vi har et billede at Malte og Valter fra sidste september. De sider ude på græsplænene og ser virkelig søde og kønne ud. Når Malte ser det billede siger han “Valter nåede kun at røre græs en gang” (det passer nu ikke helt;)) Der er også mange ting han prøvede flere gange. At smile, at få krammere af sin storebror, at vippe med sit håndled...og det fylder heldigvis også, men alt det han ikke nåede fylder mig en tomhed...
Malte er på camping med mine forældre og nogle fætre og kusiner og det er godt og han har glædet sig, men der er bare så uendeligt stille herhjemme. Det var meningen, at jeg skulle have hænderne fulde og ikke have tid til at ligge på solsengen og læse store tykke romaner og tage på veninde besøg en hel eftermiddag, bruge tid på at pudse vinduer og sover længe. Det føles helt forkert og min krop slapper ikke rigtig af, for det føles som om jeg har glemt noget...
Heldigvis er Valter kommet tilbage til mig, jeg har en fornemmelse af, at han sidder lige der på min højre hofte hvor han sad så ofte. Han dufter af baby, jeg kan fornemme hans buttede arme og hans milde smil og så følger han bare med, med sine store blå øjne. Jeg har en fornemmelse og et håb om, at han kommer til at sidde der resten af mit liv - helt tæt på.
Der er rigtig tit nogen der har været forbi Valters sted. Tit står der en lille ny ting eller blomst. Det er dejligt for os, at I kommer forbi ham. Hvad enten det er for at mindes ham, jeres egen sorg eller se jeres egen angst i øjnene og I er så velkomne. For jeg ved, at det ikke bliver ved, ligesom jeg på et tidspunkt måske ikke har behov for at være her så meget. Det er vigtigt for mig, at der er lidt liv ude ved ham og han stadig er nærværende hos nogen af jer.
Nu vil jeg sidde her lidt stilhed og så vil jeg tage på biblioteket - for sådan er livet også.
