Det er en speciel tid lige nu. I ser så glade ud alle sammmen, næsten. Skulderne er ligesom faldet ned der hvor det er meningen de skal være, I smiler mere, jeres stemmer er fyldt af forventning og glæde. I skal på ferie, I glæder jer og I har ventet på den ferie. Vi er der slet ikke. For det første har vi ikke arbejdet hårdt det sidste halve år og har på den måde ikke brug for ferie, så har vi jo også lige været i Thailand, men mest af alt er det svært at finde den der glæde frem - så fuld af forventning, eventyr og liv. Vi har tre uger sammen og vi kunne i princippet alt - køre sydpå, øferie i Danmark, camping, hotel, strand, storby...men det er svært at finde på, når vi ikke rigtig har lyst til noget. Hvad gør man så? Hvordan holder man ferie, når vi i hverdagen kæmper for at overleve og ikke tænker så meget på at leve? En af os siger måske” lad os blive på Fyn istedet for at køre til Sjælland” “okay det gør vi bare, så skal vi ikke bruge mere tid på at tænke på det” Det er trist at skrive og læse det jeg lige har skrevet. De sociale medier er proppet med sommerbilleder, jeg har selv været med til at ligge nogle af dem der ind. Når solen skinner er der så meget man bør. Man skal ud, man skal hygge sig, man skal være sammen med en masse mennesker, man skal nyde solen på terrassen så længe den er der, helst grille en masse, tage på hyggelige ture, man skal helst ikke se for meget skærm, især ikke børnene og man må ikke brokke sig over vejret. Og det er dejligt med al den sommer, vi har været på stranden og jeg har nydt solen, men faktum er nok, at jeg mest af alt bare gerne ville pakke mig ind i en af mine utallige striktrøjer, putte mig under dynen, se så få mennesker som muligt, se ligegyldigt fjernsyn og bare være og ikke gøre så meget.
I skal ikke have ondt af os, vi har som sagt været i Thailand og det var godt og der kommer en ny sommerferie næste år - måske alting føles anderledes der, måske vi igen kan fyldes af forventningsglæde, ro og eventyr. På en måde ønsker jeg mig igen at være en del af den klub, men kan jeg det? Er alting ikke bare anderledes for altid? Mit barn vil for altid være taget fra mig og ikke være her helt tæt på...også når det bliver sommer igen og han har været mere død end levende...
Søren Huss❤️
https://m.youtube.com/watch?v=cbP_uK0kXlQ&list=PL0FGgpNEC9kZvxA8e_LQK1JpmlD7w6HQN
Opslag
