Flere tanker om livet på et sygehus og at have et sygt barn

Vi siger tit til hinanden, Henrik og jeg, en dag af gangen og på Riget hedder det en time af gangen. Alligevel glemmer jeg det og bliver så overrasket når alting bliver vendt på hovedet.
Vi er havnet på intensiv igen - ikke noget alvorligt, men V har bare brug for lidt hjælp til at komme på højkant igen. Forud for flytningen har været en nat, hvor vi har sovet tre timer og til sidst på natten var V så overtræt, at han ikke havde luft til at spise eller falde ordentlig i søvn og jeg var desperat, jeg var ikke bange, men jeg havde bare brug for at der blev gjort noget, at jeg fandt ud af hvorfor han havde det sådan og jeg var så udmattet at tårerne ikke kunne holdes tilbage mere - det er jeg ellers ret god til, ikke at græde foran andre, gad egentlig godt jeg ikke var helt så god til det. Og så skete der noget jeg ikke troede der var muligt for en mor - jeg kunne ikke trøste mere, jeg havde ikke mere i mig - jeg havde ingen ord, ingen sange. Det eneste jeg kunne var at vugge ham i mine arme og der var jeg også lige ved at kapitulere... Heldigvis var der en sæd og forstående sygeplejerske på vagt der kunne læse mig og hurtigt fik sat ting i værk. Så nu har V og jeg fået en lur i en lænestol på intensiv, vi har begge spist og nu sover V igen. Vi skal sove her i nat og sandelig om jeg ikke kan få lov at sove her - som det ser ud nu, men lad os nu se " en time af gangen". Jeg har lidt trøst tilbage i mig, men håber ikke der bliver så massivt brug for det. Hvis I undre jer over hvad Henrik laver, så er han travlt beskæftiget med Malte, han har brug for os og er også lidt mærket af det hele og en mor der er meget off. Det er svært at være mor til to, når den ene har så meget brug for en...så er det godt far kan 😊

Har forresten lige mødt "fam. Larm" - det var svært at give dem et lille smil...de er dog vist på vej hjem, havde ellers fået en sygeplejerske til at holde øje med dem🙈

Håber I nyder en dejlig solbeskinne helligdag hilsen den emsige mor😉

Jeg er så rasende.....

Så længe siden jeg har fået skrevet noget - har ellers prøvet mange gange, men det blev ikke til noget. I dag bliver det, fir jeg er så rasende og jeg vil gerne gemme den her dag, når jeg en dag må prøve at forholde mig til vores liv og alt hvad der sker lige nu i år.

V er jo en dejlig, lækker og nem baby derhjemme. Vi er alle helt vilde med ham - at se ham og Malte sammen er helt fantastisk. Vi har haft nogle gode måneder, så gode som vi slet ikke havde turdet drømme om.

I dag skulle V så have en ballonudvidelse og derfor i narkose. Han var sat på programmet kl. 8 ogmptte derfor ikke spise efter kl. 4. Vi går over på afdelingen ved 7 tiden, hvilket endda var lidt sent, men af erfaring vidste vi at der var rigeligt med tid. Vi venter så helt til kl. 10.30 før han kommer til - der havde været " en lille kommunikationsfejl" - ikke noget akut, bare kommunikation der fejlede. V var så sej og klarede det så fint på sin meget tomme mave. Han havde endda overskud til at smile og vise Henrik sit nyeste trick - at række tunge.

Når man portørern kommer og henter en og man går hen og op og ned af lange gange - føles det som senerne fra dødsgange i fængsler, hvor fanger går den sidste tur hen til aflivningen - "dead man walking" - kan næsten hører underlægningsmusikken fra de sener.

Nogle af jer har set stuerne på Riget - der er ingen privatliv og der er ingen plads. Her ligge vi så med en dreng på 3 år - og hele hans larmende familie - 5 stk.  De har larmet, skændes (også de voksne) og moslet så meget, at "Mette den konfligtsky" måtte bede dem om at dæmpe sig. Det hjælp ingenting - de blev hængende i flere timer. V havde så svært ved at falde til ro og få sin iltmætning under kontrol. Jeg var så tæt på at skrige så højt jeg kunne, at nu skulle de gå hjem og lade os få ro til at blive raske.    Dem der kender mig godt, ved at det ikke ligner mig...min baby var max presset pga. ydre omstændigheder som så nemt kunne have været anderledes. Riget for en kæmpe stor fed sur smily i dag - nu lukker jeg øjnene og håber alt er bedre i morgen. Familien kommer dog tilbage og har allerede snakket om hvad de skulle have til middag...😖😖😖😖😖😖