Livet med Valter

Sidder med en latte og en "lækker" romkugle fra 7 -elleven, her på Riget. Jeg prøver at nyde lidt tid for mig selv. Er blevet "smidt ud" fra afdelingen selvom Valter var ked af det og ikke helt tilfreds. De har nemlig vagtskifte og der må vi ikke være der. Det er meget svært at time sine besøg på den afdeling.

Jeg sad og blev lidt modløs deroppe. Sad bare og stirrede op på den blå skærm med alle tallene der er så vigtige at holde øje med 65, 69, 71, 64... Det går fint med ham, men han får ikke iltet blodet helt stabilt, hvilket vil sige, at det bliver til flere dage på intensiv. Jeg bliver bare så træt...alt foregår på deres præmisser og de ved jo også bedst, men det er bare så opslidende ikke at kunne være alene og skulle spørge om lov til at holde sit barn og skulle forholde sig til sygeplejerske nr. 20 og hendes/hans måde at gøre tingene på.

Så da jeg sad der og stirrede på den blå skærm, gik det op for mig, at sådan bliver livet med Valter. Han bliver ikke rask, bare fordi vi får lov at tage hjem, men han er mere rask nu, end han var for en uge siden. Så må jeg bare lære at leve med, at dagsordenen leveres af andre i perioder af hans liv...men glæder mig så ubeskriveligt til at jeg kender V bedre end sygeplejerskerne.

Men vi havde aldrig klarer den uden hjælp fra jer - venner, familie og bekendte og familiens venner. Tanker og forbøn fra jer - det har været helt overvældende og vi kan godt mærke det og er meget taknemmelige for vores store netværk der rækker så langt ud - TAK❤ (Sjældent har jeg fået så mange hjerter på sms😉)