Ingen vej tilbage...

Bilen er pakket, vi er på vej. Væk fra vores nye hjem, et helt perfekt hjem for os. Et hjem der står så flot, dejligt og hjemligt fordi mange af jer har været hjælpsomme. Vi har de bedste venner og familie! Det er vi meget taknemmelige for!
Kun en person i bilen glæder sig. Han skal ud og sejle, han skal være storebror, han skal passes af Onkel Nikolai og måske skal han i Zoologisk have...vi andre ved vist ikke helt hvordan vi skal føle, tænke og være.

I har heppet på os, heppet på lillebror, mange af jer har vi set i de sidste par uger - næsten som om vi stod foran en stor og spændende jordomrejse og eventyr. Men i virkelighed står vi nok foran det sværeste vi har prøvet og forhåbentlig kommer til at prøve. I kan ikke sætte jer ind i det - jeg kan ikke engang selv sætte mig ind i det og helt forstå hvad det er der skal til at ske. Hvad er det for en lavine der ruller nu, hvordan bliver livet "på den anden side"? Hvordan skete det her for os?

Der er ingen vej tilbage - lillebror er klar til at komme ud, han er stor, han bliver ikke født for tidligt, han er livlig og sparker rundt i min mave - jeg har allerede minder om de spark i mit hjerte. Minder med ham, minder med ham, Malte og Henrik vil jeg samle på. Og så håber, tror og ber jeg til, at mit hjerte bliver fyldt af mange mange minder, fordelt ud over mange mange år.

Tak for alle jeres tanker, omsorg, forbøn og hjælpsomhed - det er så fantastisk at vide, at I er der, at I hepper og at I bakker op om os.

Ønsker alle jer fantastiske mennesker en dejlig uge - nyd den! Jeg har en plan om, at smage en ny københavnsk fastelavnsbolle hver dag!