Psykologer og abortsnak igen igen

Jeg har vel ingen tavshedspligt ift. hvad der blev sagt da jeg var til psykolog, so here it goes. Jeg har fået så ubeskriveligt mange beskeder af mennesker der er i mit liv nu, mennesker jeg engang har brugt meget tid med og mennesker jeg kun kender sporadisk - og det har været overvældende og godt. De beskeder og samtaler jeg har haft, har givet mig mere, end den time hos psykologen. Hun ligger ud med at kalde os alle sammen forkerte navne, så har hun tinitus og kan ikke høre hvad jeg siger og det er jo altsammen lidt komisk, det må man give hende. Men så siger hun; "Er vi enige om, at du er mere ked af det nu, end du ville have været hvis du havde fået en abort dengang" " Øhhh, det ved jeg da ikke" Vi har ikke engang snakket om, hvordan jeg er ked af det, hvad jeg tænker, hvad der fylder for mig, hvordan jeg opfører mig. Hvad er hendes pointe - skal vi helt holde op med at elske nogen, for tænk hvis vi bliver kede af det, når de ikke er her mere?
Hun siger også; " og så hvis og når du skal have et barn igen eller tre eller fem, Vil du så heller ikke have en abort, hvis der viser sig den samme hjertefejl?" Jeg har fortalt hende om, hvor svært det er for os at blive gravide og før vi overhovedet at talt om min sorg og hvordan jeg kommer igennem den næste tid, så skal vi snakke om noget så urelevant og slet ikke aktuelt. Et er, at det var en snak jeg slet ikke kunne bruge til noget på nuværende tidspunkt, noget andet er, at jeg tydeligt kunne mærke på hende, at da jeg svarede nej til at jeg ikke ville have en abort, at det synes hun var mærkeligt.  Hvad er det med al den fokus på abort i det her land, at bare fordi vi har en ret til at slutte livet for små fostre, at så skal vi bruge den, det er jo det man gør. Hvorfor er det, at vores fravalg af en abort er lig med et tilvalg af Valter. Han var jo valgt til ved aller første møde på fertilitetsklinikken  Hvad er det ved Valters liv, der gør, at det havde været bedre hvis han ikke havde fået lov at leve det? Hvad er det i mit liv, der gør, at det havde været bedre hvis min søn ikke havde fået lov at leve? Jeg kunne have fået en abort på næsten samme tid, som for tidligt fødte børn får al den hjælp de kan få for at overleve. Hvem bestemmer hvad der er et godt liv? Flertallet?
Folk siger nogen gangen, at det var et flot valg at vi var modige - var det et flot valg, at vi kæmpede for vores barn? At han fik de bedste muligheder og hjælp for at overleve? Alle jeg kender vil til hver en tid kæmpe for deres børn, de ved bare ikke hvornår det bliver aktuelt. For os blev det det bare allerede fra uge 20. Er det modigt at vælge at kæmpe for dit barn?
Selv lægerne på sygehuset må indrømme, at Valter havde et godt liv og det gjorde, at han kunne opføre sig så rask og at han kunne snyde os, selvom hans krop var på overarbejde. De synes vi havde truffet det rigtige "valg", men det var jo ikke et valg, det var et fravalg af et indgreb der ville have sluttet hans liv.

Han levede sit korte liv fuldt ud og det giver absolut ingen menig, at vi ikke måtte beholde ham og at han skulle dø, men måske jeg kan finde en mening ind i det engang. Mit liv er for altid forandret pga. det lille elskede menneske, spørgsmålet er hvordan det skal ændre mig og hvordan jeg skal leve med meningsløs heden...det kunne jeg godt have bugt hjælp til at finde ud af.