Sorg

- Sorg er kærlighed man ikke kan komme af med - det passer ikke helt synes jeg. Min kærlighed til Valter er der i fuldt flor og han er her stadig med mig og jeg kan give ham min kærlighed. Lige nu ønsker jeg heller ikke at være andre steder, end i min sorg. Det er her jeg er tættest på Valter lige nu, lige nu er det gråden, der hvor det gør ondt og savnet der får mig helt tæt på ham - det er her jeg mindes og indtil at jeg har fundet ud af hvordan han skal være en del af mit liv, så hænger jeg fast her i den næsten altomsluttende sorg.

 - Man kan måske godt få fornemmelse af, at et hjertebarn som Valter med så alvorlig en hjertefejl må have kæmpet sig gennem livet og lidt meget. Det er heldigvis ikke den fornemmelse jeg sidder tilbage med. Han kæmpede en sej kamp, da han 4 dage gammel, lille bitte, lå på intensiv med en åben brystkasse og en næsten otte timers operation bag sig, men efter det så kanaliserede han al sin energi over på det som gav mening med ham - kontakt med andre og i særdeleshed med Malte. Selvom jeg ikke har forliget mig med hans død og den måde han døde på, i en respirator og dopet af medicin, så kan jeg også sige, at han ikke behøvede at kæmpe der, han lå bare lige så stille i sin fars arme og trak vejeret stille og roligt indtil det var slut.

- Vi snakkede den anden dag med Malte om, at Valter er et sted nu hvor han har det godt. (Jeg har svært ved at sige "et sted hvor han har det bedre" for jeg synes jo han havde det så godt her hos os og kan slet ikke forestille mig, at han skulle kunne have det bedre nogen andre steder.) Jeg tror vi stod og kiggede på Valters legetæppe med alt hans nye legetøj. Malte tænkte på hvad han mon lavede. Jeg sagde, at måske havde han lært at kravle og måske gå inden længe og vi snakkede om hvor nuttet han må se ud, når han kravlede afsted med sin lille buttede krop eller når han tog sine første vaklende skridt. Det gjorde mig glad et lille øjeblik, at tænke på det, men det gjorde mig allermest uendelig trist, at jeg som hans mor ikke ville opleve det med ham.

- I går var der fire forbi vores hus med henholdsvis rundstykker, aftensmad, slik, vin og meget andet, i dag har der været tre forbi med mad til fryseren, hjemmebag og aftensmad. Vi har faktisk ikke lavet mad endnu, siden vores Valter døde. På tre måder føler jeg mig velsignet - Malte, Henrik og vores omgangskreds, venner og familie. Det hjælper ikke på mit savn og sorg til mit lille menneske, min Valter og den uretfærdighed, at han ikke er her hos mig nu, men det gør at jeg kan være her, lige her i sorgen.