Tiden før alting gik i stå

Vores første barn blev til med IVF og allerede 1,5 år efter prøvede vi igen - det kom dog til at tage 2,5 år og to spontane aborter. I foråret 2016 blev jeg gravid for fjerde gang, men det var svært at tro på, at det denne gang ville lykkes.

Alle der har prøvet at blive gravide og det ikke lykkes så hurtigt som man ønskede, ved hvor hårdt det er. Alle der har prøvet at blive gravide med fertilitetsbehandling, ved hvor hårdt det er og alle der har aborteret ved hvor hårdt det er. Vi har desværre prøvet det hele og tanken om, at vi en dag igen ville sidde med en lille baby svandt mere og mere. Så da jeg blev gravid fjerde gang tog det mig næsten fire måneder og to scanninger, før jeg kunne gå på toilet uden at tjekke om jeg nu var begyndt at abortere. Oven i det havde jeg en frygtelig kvalme, eller det har jeg faktisk stadig, en kvalme som faktisk gjorde det svært at glæde sig over, at der endelig var en levende baby på vej til os.
Jeg kunne skrive lange indlæg om, hvordan det er at være "ufrivillig barnløs" som det så flot hedder, om presset, misundelsen, trætheden og det faktum at jeg var lige ved at blive sindsyg af at tænke på om baby er levende eller død. Men det er der vist mange der før har gjort og det er ikke det der har sat min verden i stå denne gang.