Mandag...

Jeg har lige været til læge igen og har ikke taget på - har ellers både drukket iskaffe og spist på Mc. D. Hun ville gerne sygemelde mig en uge til, men jeg tror mere jeg har brug for at komme lidt igang - jeg kan mærke jeg ikke helt kan finde ro herhjemme. Så i dag skal jeg prøve at finde ud af hvad jeg kan gå igang med - det er lidt svært synes jeg. Det lyder bare så forkælet at sige, at undervisning måske er for stor en opgave ligesom, at fuld tid og møde kl. 8 heller ikke er en god ide...jeg har jo altid været vandt til at arbejde fuld tid og gøre hvad jeg bliver bedt om. Men de er jo rigtig søde og vil mig bare det bedste. I dag er også min sidste dag som 33 årig. Jeg er bange for at se mit 34. år i øjnene...det bliver langt og tungt og fuld med bekymring og jeg er bange for at tænke på hvilken person jeg er om et år...

Alle bliver ved med at sige, at vi skal tro og håbe på det bedste og at lillebror vil overleve, men de eneste billeder jeg kan se i mit hovede, er en lille nyfødt baby dreng der ligger med alle sine slanger helt alene i en gennemsigtig plastikkasse og så billeder af en lille bitte kiste.

Min veninde mindede mig om, at uanset hvor længe vi når at have ham hos os, så vil det altid være det hele værd, for han er vores smukke lille søn.