søndag den 23. oktober 2016

Abort...

For nogle dage siden blev jeg for første gang spurgt om, om vi ikke kunne få en abort istedet for at gå alt det her igennem. Jeg er faktisk lidt overrasket over, at det er første gang vi får spørgsmålet og på den anden side synes jeg faktisk det er et ret vildt spørgsmål at stille andre. Det hentyder lidt til, at vi selv er lidt ude om det, når vi nu har valgt som vi har og ville det ikke være bedre hvis I havde valgt anderledes. Det er sikkert ikke ment sådan...

Men angående den sene abort vi kunne have ansøgt om, så er der rigtig mange gode grunde til, at det ikke blev til noget - både religiøse, personlige og ift. at vores børn er kommet til ved fertilitetsbehandling.

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må føles at skulle afslutte det liv der har været inde i ens mave og som man mærket i så mange uger...det er altså er stort barn man går rundt med i uge 20 - et barn som ville komme ud og ligne en nyfødt, bare mindre. Det er ikke fordi jeg er en af dem der føler mig i symbiose med mit barn, når det ligger inde i min mave, men det må altså være helt forfærdeligt og uanset hvilken overbevisning man har, så må det ikke være noget man bare gør og så er alt godt igen.

Hvis nogen spurgte mig, om jeg var imod abort, ville jeg helt sikkert svare ja - af mange grunde. I disse tider skal man jo passe på med at sige, at man sidder inde med sandheden og man tror på at noget er rigtigt og forkert ud fra en religiøs overbevisning. Men det gør jeg altså - i Bibelen står der, at man ikke må slå ihjel og jeg synes ikke det giver mening, at diskutere hvornår der er liv og ikke liv efter en befrugtning - det er ret fantastisk, at en sædcelle og et æg kan blive til et lille menneske på 9 måneder, men det starter altså der i befrugtningen og ikke først efter flere uger...bum!
I sådan en abortdebat er der selvfølgelig gråzoner som jeg slet ikke kan sætte mig ind i, som at blive gravid efter en voldtægt eller hvis ens eget liv er i fare...

Jeg synes det er alt for nemt at få den abort - hvis man har sex, så ved de fleste at det kan føre til at man bliver gravid, hvis man er så heldig at kunne blive det;) Måske hvis man tænker lidt over det, giver det måske lidt god mening ikke have sex med andre end sin partner og i et forhold...måske er det det bedste...og måske børn skulle vente til at de kan tage sig af er evt. barn. Sex er godt og dejligt, især når man er frisk og ikke for træt;), men der kan altså komme børn ud af det og jeg har svært ved at bære, at man bare løser det problem med en abort, istedet for lige at tænke sig om.

En sidste grund er den fertilitetsbehandling - vi kan ikke bare gå ind i ægtesengen og lave en ny lille rask baby. Det er simpelthen for hårdt og opslidende og en graviditet efter denne ville slide mig op af ængstelse.

Så derfor - ingen abort til os. Lillebror får en chance og heldigvis er lægerne helt med på den!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar