Synlige og usynlige udfordringer

Glædelig torsdag aften

Jeg ligger på sofaen og leger totalt prustene og stønnende højgravid - hvilket jeg slet ikke er. Jeg er så træt. H spurgte i går om hvad der blev af, at jeg var på deltid...det er altså virkeligt svært i lærerjobbet og man siger da ikke nej til en omgang uddannelsesparathedsvurderinger og en bunke skole-hjemsamtaler;)

Vi har jo fået så meget hjælp, søde tilkendegivelser, tanker og forbøn og det er så dejligt og nødvendigt for os og jeg ved godt vores problem handler om liv og død, men hvordan bakker vi op om alle dem der har lidt mere usynlige problemer som vi ikke ser og som man måske ikke altid har lyst til at fortælle til alle, men som også fylder en del i hverdagen?

Det jeg prøver at sige,er bare, at jeg føler mig utrolig heldig over alt opmærksomheden og hjælpen, men at der sidder mange derude der også er pressede...

Og så er der også alle dem der ikke har et godt netværk og familie...