Angst af Emil Aarestrup

Har fået tilsendt dette smukke og barske digt af min veninde. Det er spot on og passer så godt til hvordan det føltes, at sidde der med Valter i mine arme og vide hans buttede arme aldrig ville give mig et knus og at blodet lige så stille forlod hans lille syge hjerte.

Hold fastere omkring mig med dine runde arme
Hold fast imens dit hjerte endnu har blod og varme
Om lidt så er vi skilt ad som bærrene på hækken
Om lidt er vi forsvundne som boblerne i bækken.