Kære Valter

Jeg kan stadig huske hvordan det føltes da jeg fødte dig. Allerede dengang var vi ikke sikre på om vi nogensinde ville få dig med hjem, så havde fået af vide, at det gjaldt om at skabe så mange minder som muligt med det samme - så jeg kan stadig mærke hvordan det føltes da dine små ben blev født.

- du var længe ventet og der var gået mange forsøg hos Maigaard tabt og to aborter, før det endelige lykkedes

- du gav mig kvalme helt hen til uge 22

- du blev født på samme syghus som jeg 34 år tidligere

- du blev født på bare godt en halv time

- du var bagud på point fra den dag du blev født

- du havde kun et halvt hjerte

- du overlevede to åbne hjerteoperationer

- du fik medicin fire gange om dagen - det smagte af solbær

- du lærte at blive ammet, selv med et halvt hjerte og selv om der gik næsten tre uger før du rigtig fik lov

- du fik kun tre tænder

- du lærte først at bruge sut da du var tre måneder

- du svedte meget før din anden operation, bagefter var det mest når du spiste

- du spiste næsten alt

- det var først her til sidst du begyndt at komme maden ind i munden, istedet for bevidst at smide den på gulvet

- du nåede kun en vægt på 7,5 kg

- du kom aldrig over i nr. 2 autostol

- du sad da du var syv måneder

-  du rullede da du var 9-10 måneder, men brød dig slet ikke om at ligge på maven

- du elskede at spille bold, at vi sang for dig, at vi byggede ting du kunne vælte


- du elskede søde sager og chips

- du synes ikke vanter var sjove at have på og prøvede altid at få dem af igen

- du fandt ud af, at vi synes det var lidt sjovt og sødt, at du tog sko og strømper af i børnehaven og i bilen

- du elskede at sove på din højre side og en arm over dynen

- du havde dine evigheds lege, hvor du gav os ting og vi skulle give dem tilbage

- du elskede når vi læste i bøger - især dem om dyr

- du rullede rundt på puslebordet og greb fat i alt - hver gang

- du elskede musik og vippede med dit lille håndled

- du elskede din store sut

- du puttede dig ind til mit bryst, når du havde fået din elskede sutteflaske

- du kildede mig i nakken

- du kyssede med en åben mund

- du insisterede på opmærksomhed og nærvær

- du smilede næsten altid når der var andre tilstede og blev lidt mut når folk ikke smilede tilbage

- børnene i Maltes børnehave synes du var så blød og fin og flere drenge sagde de elskede dig - andre sagde du havde store ører;)

- du havde en fest til din fødselsdag, og charmede alle og havde dit livs bedste dag tror jeg

- du elskede Malte så højt, det var så tydeligt at se når du kiggede på ham

- du var så kvik og det du ikke havde i benene havde du i hovedet og i charme

- du nåede kun at opleve de fleste ting en gang

- alle kommenterede altid dine store flotte blå øjne og den store sut

- du snød os og viste os ikke hvor syg du var

- du levede livet fuldt ud imens du var her, som vidste du, du kun vil få et år. En sommer, en jul, en fødselsdag, en dåbsdag, et år...


Kære Valter! Du levede livet fuldt ud - du var så mild, god, glad og smilende. Du var sej og fightede dig gennem dit korte liv.  Nu mangles du herhjemme i dit hjem, dit legetæppe er tomt, din puslepude er tom, din tremmeseng er tom, din højstol er tom, din autostol er tom og din barnevogn er tom. Din smukke buttede krop ligger nu i en grav på Grundfør kirkegård og jeg kan ikke mærke dig mere.

Jeg elsker dig basse og savner dig mere end jeg kan forstå..

Ville så