En mosters oplevelser

Når man som Valter har en historie længe før man bliver født, så har han sat aftryk i andres liv, selvom han kun blev et år, og således fylder sorgen også hos familie og venner. Jeg har før hørt, at bedsteforældres sorg, er en dobbelt sorg, da de både er i sorg over et mistet barnebarn, men også i sorg over for deres børn og den sorg de er i. Valter har været i manges tanker og nedenstående viser det tydeligt. Min søster kan også skrive.

Torsdag

Jeg har uro i kroppen, det gør næsten ondt i maven. Jeg er på kursus og min mobil ligger lige ved siden af mig. Jeg kigger på den hele tiden – er det mon noget nyt fra jer? Hvordan har V det i dag og hvordan mon I har det. Der er intet nyt – jeg tror ikke på intet nyt godt nyt! Sender en sms, håber at I bare skriver at alt er godt i dag, at V er vågnet og han bare ligger og smiler til jer. Intet nyt…

Kommer hjem, intet nyt. Vente vente vente… Telefonen ringer. Da jeg ser at det er Henrik der ringer, ved jeg at det er dårligt nyt. Det er dig der er i røret, du spørger om jeg er hjemme og ikke alene. Så siger du: ”Vi har sagt farvel til Valter”. Vi græder begge og det er så svært at forstå at det virkelig er sket. 

Vi er rystede og kede af det – har bare lyst til at være hos jer. Give jer en kæmpe krammer, trøste, være sammen...

Fredag

Det kan ikke gå hurtigt nok med at komme over til jer. Vi kører afsted sammen med Annette og Martin. Turen er lang. De sidste skridt op ad trappen op til jer er tunge, meget tunge… I sidder der i sengen. Du har V i dine arme – svøbt ind i en dyne, som en nyfødt. I passer godt på ham. Vi krammer, græder, hulker – vi behøver ingen ord. Det er så trist. V er så fin, han ser fredfyldt ud. Du spørger om jeg vil holde ham. Det vil jeg gerne – glemmer det aldrig. Tak! V går på skift rundt hos os alle. Imens sidder vi tæt, krammer, græder og taler lidt. En upassende dame fra dagplejen ringer (en fra kontoret) ...V kommer over til Henrik. Han vugger ham, siger ”såhh” til V og siger ”det er okay”. Du kysser ham flere gange på panden. 

Nu vil I hjem – vi hjælper med at pakke. 

Marie er der også – bliver glad for at se hende. Tænker at hun må være verdens bedste ven!

Vi mødes alle sammen hjemme hos jer i Hinnerup. I er der da vi kommer. Malte sidder og leger med Lisbet på gulvet. Du ligger sammen med V. Alt er stille, vi visker. Der bliver lavet mad. Vi er der bare, er kede af det, det føltes rigtigt bare at være sammen. 

På et tidspunkt begynder du at græde hjerteskærende. Du sidder med V. Siger til at ham at han ikke måtte dø, siger at du elsker ham og siger flere ting jeg ikke kan huske. Jeg sidder ved siden af. Dine tårer triller ned på Valters smukke ansigt. 

Vi rydder op på Valters værelse, tænder lys. Gør plads til kisten. Bedemanden kommer med kisten i en størrelse der ikke burde findes. V bliver lagt i kisten, Malte er med og I er så gode til at inddrage ham. Henrik siger til V at han skal hilse farfar. Vi synger og græder igen… Han ligger trygt og godt der i kisten. Men han burde ligge i sengen ved siden af sove, sutte på sin sut og trække vejret stille og roligt.